Når du vælger en port, er det vigtigt at tage højde for vindforholdene på monteringsstedet. Der er nemlig stor forskel på, hvor meget vind din port skal kunne klare, når den står i læ eller midt i en tropisk storm.
Forestil dig, at du skal bruge en port til en lagerbygning i en lukket baggård i indre København. Prøv så at forestille dig den samme port monteret på et havneområde på den jyske vestkyst – eller måske endda til søs på en boreplatform. Mon vindforholdene vil være de samme?
Svaret er selvfølgelig nej. Når du vælger portløsning, skal du derfor altid tage højde for de lokale vindforhold. Med deres store overflader kan porte nemlig være sårbare over for kraftig blæst og det skal tænkes ind i dit valg af port.
De fem vindklasser
Alle porte er kategoriseret med en såkaldt vindklasse, som angiver, hvor meget blæst de kan holde til. Vindklasserne er beskrevet i standarden DS/EN 13241 og viser ganske enkelt, hvor kraftig blæst en port kan klare:
(Beaufort-skalaen går normalt kun til 12, men man bruger nogle gange skalatrin op til 17 til at beskrive helt usædvanlig kraftig vind, f.eks. tropiske cykloner).
Find dataene selv, eller lad os hjælpe!
Hvordan vælger du så den rigtige port? Der er faktisk kun 2 trin. Start med at finde ud af, hvor meget det blæser, der hvor din port skal monteres. Du kan f.eks. købe vejrdata hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) eller andre tjenester, der leverer vejrdata.
Når du ved, hvor kraftig blæst din port skal kunne holde til, skal du bare finde en port med den rigtige vindklasse. Så simpelt er det!
I Danmark oplever vi heldigvis sjældent orkaner og den slags, men når de endelig kommer, kan det blive voldsomt. F.eks. blev der i oktober 2013 ved Kegnæs Fyr på Als målt vindstød på 53,5 m/s! Så husk, at det er bedre at købe en robust port med lidt højere vindklasse end pludselig at stå i en dyr og farlig situation, fordi en port er blevet ødelagt af stormvejr.
Hvis du vil være på den sikre side og vælge den bedste port til dine vejrforhold, kan du også lade vores erfarne rådgivere hjælpe dig med at vælge den rigtige portløsning. Lad vores erfaring komme dit projekt til gode!